
Fælleskab og livsstil
Her kan du læse om, hvordan hverdagen fungerer i Den Selvforsynende Landsby.

Fælles grøntsags-dyrkning
Dyrkning af egne økologiske fødevarer er vigtigt for vores landsby. Vi sætter nemlig pris på lokalt dyrkede afgrøder, som ikke er transporteret over store afstande – og så er den fælles køkkenhave med til at styrke vores fællesskab.

Fælles Jord
Landsbyen råder over 15 ha. landbrugsjord, hvoraf en del er bebygget areal. Der er nok at se til, når sådan et område skal holdes – og det er blandt det, som vi bruger vores fælles arbejdsdage på.

Fælles Mad
Vi deltager alle i en fælles madordning – og betaler ind på månedlig basis til storindkøb af økologiske madvarer. Man kan faktisk spise sundt og varieret i landsbyen uden nogensinde at besøge et supermarked – men det er selvfølgelig helt op til den enkelte, hvad man supplerer med udefra.

Fælles Dyr
Det er vigtigt for os at holde dyr sammen. I perma-kulturel tænkning indgår dyr som central naturpleje samt en støttefunktion til dyrkning af grøntsager og planter.

Fælles beslutninger – og ansvar
Landsbyen har en flad struktur. Vi har ingen leder, og alle kan være med til at påvirke og beslutte det, som de ønsker at have indflydelse på. Landsbyens mange opgaver fordeles i arbejdsgrupper. Vi har fx. fåregruppen, grøntsagsgruppen, rugbrødsgruppen, regnskabsgruppen og Højgårdsgruppen.

Fælles affald og genbrug
Vi har altid haft en fælles affaldssortering – og er glade for, at sortering spreder sig i landets kommuner. I vores affaldsområde (som vi selv synes er ret pædagogisk indrettet J) samler vi også batterier, medicin og anden affald som Svendborg kommune ikke afhenter automatisk.