Frivillig
FRIVILLIGT ARBEJDE – BLIV WWOOFER
“Wwoof” er en forkortelse for Willing Workers On Organic Farms – et internationalt netværk af frivillige, som ønsker at arbejde i økologiske fællesskaber i en periode. Du kan blive wwoofer i den Selvforsynende Landsby i op til en uge med mulighed for forlængelse.
Som wwoofer arbejder du 30 timer om ugen (5-6 timer pr. dag) for kost og logi. Arbejdet kan være i køkkenet, landbruget eller med private byggerier, alt efter hvor der er behov. Din kontaktperson koordinerer arbejdet og sørger for, at du bliver instrueret. Du vil som regel noget af tiden arbejde arbejde sammen med andre og noget af tiden arbejde alene.
Som wwoofer får du indblik i landsbyens daglige liv og deltager i fællesspisning. Vi tager imod wwoofere hele året rundt, men forår og høsttid er højsæsonen, hvor vi har meget brug for hjælp med grøntsagerne.
Ønsker du at vide mere omkring wwoofing, send en mail til: kontakt@selvforsyning.dk